Dansk skolevirksomhed i Harreslev
Efter afstemningsresultatet i 1920, hvor over 40% af
befolkningen i Harreslev stemte dansk, begyndte dansksindede i
Harreslev målrettet på at arbejde hen imod oprettelsen af en
egentlig dansk skole i Harreslev. En protest til provinsregeringen
i Slesvig over Harreslev kommunes afvisning af oprettelsen af en
dansk skoleafdeling ved siden af den tyske samme år var således
underskrevet af 169 forældre med 128 skolepligtige børn.
Først i 1926 var der lovgivningsmæssigt skabt de rigtige
forudsætninger, således at kravet om en dansk skole i Harreslev
ikke længere kunne forhales fra tysk side. Derefter startede den
danske skoleafdeling 16. april 1926 med 24 børn.
Afstamningskriterier gjorde, at mange forældre som ønskede at
tilmelde deres børn dansk skolegang ikke fik tilladelse hertil af
de tyske myndigheder.
Eleverne havde til huse i den offentlige tyske skole, og den tyske
skoleleder var også leder af den danske skoleafdeling. Dette med en
del andre besværligheder gjorde, at man fra dansk side målrettet
arbejdede hen imod egne lokaler. Det lykkedes 05. april 1929
i og med, at der blev givet tilladelse til oprettelse af en dansk
privatskole. Skolen havde til huse i Thomasgade 20, som også
dengang var dansk børnehave.
Efter Anden Verdenskrig var tilstrømningen til alle danske
institutioner enorm, hvilket også var tilfældet i Harreslev. Derfor
var de fysiske rammer i Thomasgade fuldkommen utilstrækkelige, og
på et tidspunkt var eleverne spredt på 4-5 forskellige steder i
byen. Der blev derfor ivrigt arbejdet hen imod bedre
udfoldelsesmuligheder, hvilket lykkedes via købet af en ejendom i
den vestlige del af byen. 13. januar 1952 kunne skolens nuværende
bygninger tages i brug.
12. marts 1994 blev skolens multifunktionshal indviet. Endvidere
blev skolens gamle gymnastiksal ombygget til
forsamlingslokale/-møderum for skolen samt for de danske foreninger
i byen.
Skolen lå på det tidspunkt meget åbent i Harreslev, hvilket har
ændret sig en del siden. I dag ligger skolen midt i Harreslev, og
der er lukket hele vejen rundt med bebyggelse.
Nutid
I de senere år har skolen satset meget på det indre og
udvendige miljø. Således er skolen blevet malet efter en farve
pallette og et koncept udarbejdet af kunstneren Erik Winckler, der
er blevet bygget nye legepladser, et træhistorisk hjørne, etableret
biotop, skolehaver m.m. Endvidere er der blevet plantet ca. 400 nye
træer og buske.
Skolen er bestræbt på, at eleverne fra begyndelsen bliver
miljøbevidste og også prøver at efterleve det i dagligdagen.
Således har vi i mange år sorteret affald, været
batterisamlingssted og særskilt sorteret aluminium. Sidste skud på
stammen er et hønsehus, hvor det er planlagt, at madpakkerester
"konverteres til æg".
Tidligere tiders konfrontationskurs overfor vore tyske naboer og
det tyske samfund i al almindelighed er vendt til samarbejde og
forståelse. Dette betyder ikke, at alt er idel lykke, for der er
rigeligt at se til for vore politikere på det overordnede og
bevillingsmæssige plan, men for Harreslev Danske Skoles vedkommende
må samarbejdet med kommunale og andre tyske myndigheder og
institutioner siges at fungere gnidningsløst.
Fremtid
Fremtiden er som bekendt svær at spå om. Hvis man betragter
den ud fra den vinkel, der handler om den formodede tilmelding af
elever til skolen, må den så langt frem som 2019, ifølge kommunens
egne demografiske vurderinger, være stabil. Skolen vil således
stadig kunne påregne at have en tilmeldingsprocent af de
skolepligtige børn på ca. 30. Da indbyggertallet samtidig vil være
stabilt hhv. stigende, vil der også i fremtiden være basis for en
dansk skole i byen. Hvorvidt der til den tid stadigvæk vil være
politisk vilje til opretholdelse af et dansk skolevæsen syd for den
dansk-tyske grænse, set i lyset af den generelt vigende historiske
bevidsthed, står på et helt andet blad.
